Forebyg unødige indgreb – særlig fokus på familier hvor børn og unge mistrives.
Flex Familie Rådgivning - Alle børn og unge har ret til et trygt børneliv
FFR er et mobilt og fleksibelt døgntilbud til udsatte børn, unge og deres familier i eget hjem.
Anbringelser er kostbare og undersøgelser viser gang på gang at de ikke har den tilsigtet effekt for hverken børn, unge eller familier. (Ankestyrelsens anbringelses statistik 2009) Derfor er det særligt vigtigt at sikre sig at en anbringelsen er den rigtige løsning, både af hensyn til børn og familiers fremtidige udvikling, men også at kommunen investerer i holdbare løsninger.
Flex Familie Rådgivnings vision er at forebygge unødige anbringelser og undgå genanbringelser.
Derfor vælger kommuner samarbejde med Flex Familie Rådgivning
Hurtig indsats – opstart max 3 dage efter henvendelse
Forløb strækker sig fra typisk fra 1 – 4 måneder
Mindst indgriben i familien
Skriftlig tilbagemelding hver 5 - 6 uge - kan benyttes direkte i §50 undersøgelsen
Sikkerhedsplaner der passer på barnet
Vi synliggøre forældre kompetencen
Partnerskab med familie og kommune ud fra beskrevne mål.
Mission
At forebygge anbringelser og støtte familier i disharmoni til udvikling i eget hjem. Skabe tryghed og stabilitet for udsatte børn og unge i opvæksten, samt støtte børn, unge og familier ved hjemgivelser efter anbringelse.
Målgruppe
Familier med børn 0 – 17 år hvor der er usikkerhed om forældrekompetence, børn og unges trivsel og hvor forvaltningen overvejer en anbringelse.
Pris
Lovgrundlag for Flex familierådgivning er § 52
Pris på Flex familierådgivning. Døgntakst 987 kr. Dækker møde aktivitet og km godtgørelse i bopælskommune. Opstartsgebyr 1595 kr.
Døgntaksten dækker ikke mødeaktivitet uden for familiens bopælskommune. Disse aflønnes separat efter aftale med kommune, hvis det vurderes at Flex familierådgivning skal deltage.
Fleksibelt døgntilbud
Vi mener, et mobilt og fleksibelt døgntilbud til udsatte børn, unge og familier er nødvendigt i dagens sociale indsats. Det mener vi på baggrund af talrige undersøgelser og konkrete tiltag der peger på, at tidlig indsats i hjemmet nytter. Samt at anbragte børn og unge ofte har et vanskeligere og problemfyldt voksen liv, end børn og unge der ikke har været anbragt.
Nogle børn, unge og familier har utvivlsomt behov for en døgnforanstaltning. Men set i lyset af viden og erfaring på børne- og familieområdet, er det muligt at tilegne sig løsnings strategier og derved udvikle familier ved mindre indgribende støtteforanstaltninger, med fokus på sikkerhed, tryghed og udvikling for udsatte børn og unge.
Flex familierådgivning matcher kommunernes interesse i at vælge tilbud, der giver mest mulig kvalitet for den enkelte familie. Enten som et alternativ til anbringelse uden for hjemmet, eller et tilbud der skal sikre tryghed, stabilitet og udvikling for børn, unge og forældre.
Flex familierådgivning placerer sig mellem kommunale støtteforanstaltninger til børn, unge og familier med særlige vanskeligheder, og døgnforanstaltninger i form af opholdssteder, plejefamilier og døgninstitutioner. Dermed er Flex familierådgivning et supplement til de kendte sociale foranstaltninger.
Fleksibilitet i tilbuddet
Støtten ydes når der er behov for det og leveres døgnet rundt alle ugens dage. 2 vejleder er tilknyttet familierne. Dette øger fleksibiliteten og sikre at familien kan få støtte, når der er behov for det.
Du er velkommen til at kontakte os på mail
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller telefon omkring en aftale eller opklarende spørgsmål.