|
Det er en stor opgave at være forældre for os alle sammen. Udover at alle vores børn er dejlige og giver gode oplevelser kommer der ofte en forældrefølelse af tvivl – gør jeg det godt nok? Kan jeg gøre det bedre? Hvad gør vi som forældre når vi er uenige om opdragelsen – hvem skal have ret?
Tvivlsfølelsen kan i perioder tage overhånd og vi glemmer at se på de gode oplevelser i familien og det der virker.
I går var jeg til møde med mit netværk og mødte en forældre der i gennem længere tid var bekymret over sin datter på 11 år. Siden i sommers var datteren begyndt at få hjemve og det begrænsede hende i deltagelse i lejrtur med skole og spejder.
Forældrene var uenige om hvordan de skulle takle problemet. Faderen oplevede datteren pivset og mente at hun skulle tage sig sammen; det havde aldrig været et problem før! Moderen var bekymret for datteren og gav ekstra omsorg.
Det er min oplevelse at disse almindelige problemstillinger ofte bliver overtaget af forældrene og der opstår uenighed mellem dem. Fokus kommer på hvem af forældrene der har ret. Der opstå unødige uvenskaber/konflikter mellem forældrene, modsat at tale om hvad der skal til for at støtte vores børn når de har vanskeligheder.
1 – 3 samtaler med en familie coach kan gøre den forskel der sikre at forældrene samarbejder omkring løsning af barnets problem. Særligt er samtalerne til hjælp for forældre der er uenige om løsning af vores børns problemer, da familie coachen har fokus på barnets vanskelighed og ikke forældrenes uenighed.
|