I forslaget 2008-09 - B 78 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder, bliver der gjort opmærksom på børne- og ungdoms kriminelle i Danmark, samt politiets mangel på sanktioner.
Der gøres opmærksom på muligheden for at gøre kommunerne ansvarlige for børn, men at kommunerne ikke formår at løse opgaven.

Forslag afsluttes med følgende kommentar; En nedsættelse af den kriminelle lavalder vil have en stærk præventiv effekt og kan med tiden føre til en permanent reduktion i kriminaliteten for alle aldersgrupper.

Udgangspunktet for forslaget er et tabel der viser hvor mange børn mellem 10 – 14 år, der blev pågrebet for kriminalitet i udvalgt årrække fra 1992 – 2005.
Der er ingen konkrete forslag til løsning.
Ingen begrundelse om hvorfor sænke den kriminelle lavalder til 12 år og ikke 10 år?
Hvilke sanktioner skal der til for at løse opgaven?
Skal vi have børnefængsler i Danmark eller særlig institutioner for børn på 12 – 14 år?
Hvad med børnene på 10 år?

I omtalte tabel i lovforslaget, blev 12 ud af 1000 børn mellem 10 – 14 år pågrebet for kriminalitet i 2005. Hvordan kan vi hjælpe disse børn til forandring og udvikling?

I forslaget kan jeg læse at der bliver indberettet lovovertrædelser begået af børn under 15 år fra Rigspolitichefen til Justitsministeriet. Det vil sige at øverste kompetenceniveau er bekendt med børn der har det svært i livet, men ikke er i stand til at gøre noget, da børnene er under 15 år.

Jeg er enig i at der skal gøres noget for at stoppe børnekriminalitet. Fokus skal drejes mod støtte til forældrene/familierne, modsat at straffe børn.
Hvis vi i samfundet bliver bekendt med børnekriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd hos børn mellem 10 og 14 år, skal der være mulighed for at pålægge børnenes familier, forældre/familie samtaler med henblik på at skabe forandringer.
Der skal fokus på sikkerhedsplaner/aftaler der sikre barnets udvikling. Familierne/forældrene skal styrkes til at støtte op om deres børn.

I forslaget bliver der gjort opmærksom på, mange forældre til børn i denne situation ikke længere har magt over deres egen tilværelse, f.eks. på grund af misbrugsproblemer, eller de kan have mistet kontrollen over barnet, eller måske er de bare ligeglade, og derfor sker der ikke noget.  
Det er en voldsom påstand som jeg er stærkt uenig i.
Alle forældre ønsker det bedste for deres børn og støtter på den måde de kan og har lært det gennem eget liv.  Ingen forældre er ligeglade med deres børn. Forældre kan dog opgive at støtte og opdrage eget barn, da de er løbet tør for ideer og muligheder og derved føler afmagt.

Hvis et barn mellem 10 – 14 år begår kriminalitet skal det være muligt at idømme familien, familiesamtaler med særligt uddannet personale der kan iværksætte sikkerhedsplaner/aftaler der sikre barnets udvikling. Hvad bekymre, hvad virker og hvad behøver at ske.
Udgangspunktet for familiesamtalerne skal være fokuseret på familiens ressourcer og de ting der allerede virker for familien.

Jeg håber at ovenstående kan være med til at se på muligheder for børnene, frem for at straffe dem.

Pia Lund-Nielsen
Socialpædagogik konsulent.