Udsatte unge og overgangen fra ung til voksen

Skal udsatte unge i overgangen fra ung til voksen reelt have en mulighed for at blive integreret på arbejdsmarkedet og blive socialt integreret i samfundet, er det ikke nok at give job mulighed og derved tro at det hele kommer af sig selv.

Udsatte unge har ofte levet et liv i skyggen af det normale samfund. Mange af de udsatte unge har gennem livet skulle tilpasset sig særlige skoletilbud, samt særlige bo og fritid systemer etableret i det sociale system.

De har været særlige, udsatte eller udstødte gennem mange år. Har opbygget overlevelses strategier, facader og rutiner i hverdagen der beskyttede dem mod nederlag.

I overgange fra ung til voksen ændres hjælpe systemet til udsatte unge. Der er forventninger om at de skal være selvhjulpen og komme i gang med uddannelse eller job.

Det er en stor opgave at tage vare på sig selv – være aktør i eget liv. At kunne overskue privat økonomi, en lejlighed, kost, motion, livsstil, kærester, venner og familie.

At være en del af normal samfundet er højt på udsatte unges ønske liste.

Men det kræver en stor indsats for den enkelte ung. Et arbejde eller uddannelse signalerer normalitet. Et arbejde eller uddannelse giver status og er med til at give identitet.  Det er en stor udfordring at indgå på en arbejdsplads. Fx overholdelse af mødetider, forpligtigelse og indgå i socialt fællesskab med kollegaer.

Der er gudskelov mange arbejdsgiver i både privat og offentligt regi der ønsker at hjælpe udsatte unge med arbejde.

Men en arbejdsplacering for udsatte unge kan ikke stå alene. Udsatte unge har behov for en kombination mellem arbejde/uddannelse og støtteforanstaltning på det nære plan, hvis den unge skal opnå varig positiv social udvikling og derved fortsat være tilknyttet arbejdsmarked gennem hele voksenlivet.

Hvis udsatte unge reelt skal have en chance på lige for med øvrige unge på arbejdsmarked skal indsatsen omkring egen selvstændighed skærpes.

Det er en stor opgave at være forældre for os alle sammen.
Udover at alle vores børn er dejlige og giver gode oplevelser kommer der ofte en forældrefølelse af tvivl – gør jeg det godt nok? Kan jeg gøre det bedre? Hvad gør vi som forældre når vi er uenige om opdragelsen – hvem skal have ret?

Tvivlsfølelsen kan i perioder tage overhånd og vi glemmer at se på de gode oplevelser i familien og det der virker.

I går var jeg til møde med mit netværk og mødte en forældre der i gennem længere tid var bekymret over sin datter på 11 år. Siden i sommers var datteren begyndt at få hjemve og det begrænsede hende i deltagelse i lejrtur med skole og spejder.

Forældrene var uenige om hvordan de skulle takle problemet.
Faderen oplevede datteren pivset og mente at hun skulle tage sig sammen; det havde aldrig været et problem før!
Moderen var bekymret for datteren og gav ekstra omsorg.

Det er min oplevelse at disse almindelige problemstillinger ofte bliver overtaget af forældrene og der opstår uenighed mellem dem. Fokus kommer på hvem af forældrene der har ret. Der opstå unødige uvenskaber/konflikter mellem forældrene, modsat at tale om hvad der skal til for at støtte vores børn når de har vanskeligheder.

1 – 3 samtaler med en familie coach kan gøre den forskel der sikre at forældrene samarbejder omkring løsning af barnets problem.  Særligt er samtalerne til hjælp for forældre der er uenige om løsning af vores børns problemer, da familie coachen har fokus på barnets vanskelighed og ikke forældrenes uenighed.

I dag har jeg sammen med en ung, ansøgt om enkelydelse til flytning, i Ballerup borgerservice.
Inden havde jeg forberedt den unge på at der skulle udfyldes mange papirer og vi havde medbragt diverse bankudskrifter og kopiere af regninger.
Da den unge lige er fyldt 18 år virker mange ting uoverskuelige. Tilmelding af BS, licens, aktivering, kontanthjælp og samtaler med diverse myndigheder.
Jeg havde pudset brillerne og fundet min tålmodighed frem. Samt afsat tid til at gennemgå, forstå og efterfølgende forklarer proceduren, hvis det skulle være nødvendigt.

I ordbogen står der om begrebet:
borger = indbygger  service = vejledning og betjening af kunder el. klienter

Da det blev vores tur, blev vi mødt af en forklarende og imødekommende rådgiver.
Hun gennemgik de medbragte papirer – gennemgik ansøgningsformular og hjalp med at udfylde rubrikker undervejs. Samt tog diverse kopier.
Efter 10 minutter var der styr på ansøgning og forståelse af procedure og vi kunne forlade borgerservice med ro i maven.

Fantastisk oplevelse – på vej ud af døren fik jeg stammet tak for god vejledning og betjening. 
Men hun har jo fortjent en buket blomster – lønforhøjelse – at blive månedens medarbejder o.l.

Vi blev hørt og der blev sikret at vi/den unge forstod ansøgningen og så på under 10 minutter.
Mere af det :-) dejligt når systemet virker.